I aftes sad jeg og så et program på DR, hvor de snakkede den danske velfærdsstat og om der overhovedet er råd til den, og en gang imellem blev jeg ærlig talt en lille smule rystet. Danskere og langt de fleste af os der bor her, har det  virkelig godt, og der er ikke meget at klage over, når det kommer til velfærd. Godt nok betaler vi mange penge i skat, men vi får altså også meget for pengene. Naturligvis er det ikke let at være gammel, og jo ældre og mere svagelig man er, jo hårdere er det. Ikke kun fysisk, men også økonomisk hvor folkepensionen ikke er voldsom.

Men dem der brokker sig over folkepensionen er typisk dem der ikke har sparet op til pensionen, og når vi andre gør det, hvorfor skal vi så have ondt af dem, der har gået gennem livet uden at spare op, og nu står og mangler penge til deres gamle dage. Jamen det kunne da være, at de skulle have tænkt på det lidt før.

Generelt har jeg det svært med folk der mener at det er statens opgave at holde hånden under os alle sammen, nej det er ikke. Staten skal holde hånden under de svage og gamle, men de skal ikke bæres frem på guld bare fordi vi har en velfærdsstat – det er der bare ikke råd til.