Sonos – En god ide

I en verden hvor snart sagt alt er trådløst, har det for mig altid været lidt af en gåde, hvordan noget så ‘let’ som musik altid har været afhængig af diverse kabler, codecs og korrekte afspillere. Hvorfor kan det hele ikke bare være trådløst? Det har amerikanske Sonos ganske givet også spurgt sig selv om, men forskellen på dem og mig er at de tog fat på ‘the pain’ og udviklede en løsning på problemet for efterhånden nogle år siden. I dette korte indlæg vil jeg fortælle dig lidt om deres resultater.

Sonos er for at sige det rigtig kort en WIFI-baseret løsning, der ved hjælp af et udvalg af forskellige bokse og højtalere kan løse kabelproblemet og give trådløs og krystalklar lyd i hele hytten. Produkterne er ganske vist lidt dyre, men når de først er købt, er de – i hvert fald for mig – alle pengene værd. Ideen er at hele systemet kører over jeres trådløse netværk, og at både iPhones, computere og andre musikafspillere derfor kan spille musik fra alle Sonos-tilknyttede højtalere i huset. Det vil sige at du kan spille musik i stuen, og når du så skal ud i køkkenet for at lave mad, trykker du bare på en knap hvorefter lyden så at sige følger efter dig – rasende smart hvis du spørger mig.

Hvis du vil kombinere Sonos med dine egne højtalere, er der naturligvis også råd for det. I så fald skal du blot investere i en connectorbox fra Sonos uden højtalere, som uden problemer kan kobles til din forstærker eller lignende. Sonos er som notabene fuldstændig kompatibel med eksempelvis Spotify.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *