Som det sig både hør og bør, afholdte min arbejdsplads traditionen tro lidt af en julefrokost for alle de ansatte her i sidste weekend. Der er normalt garanti for masser af både sjove, skæve og særligt efterfølgende lidt pinlige situationer og stunder, og i år var på ingen måde en undtagelse. Jeg må af hensyn ti min arbejdsplads ikke nævne navnet på denne, men de fleste af jer læsere ved nok alligevel, hvor jeg tjener til føden 37 timer om ugen.
Mad: 5 ud af 6 point
Hele arrangementet blev afholdt på en i dagens anledning flot oppyntet event-location som normalt bliver brugt til alt fra koncerter til tv-shows, hvor vi alle sammen fik et carte blanche til at gå amok i den store buffet. I mine øjne var der alt hvad vi skulle bruge, og meget mere til, for at ramme den kulinariske julefrokost-tone rent, og derfor giver jeg en høj karakter til denne del af arrangementet. Jeg kunne dog godt have tænkt mig at der var tænkt lidt mere på udvalget af brød, der både var ret sparsomt og mestendels bestående af rugbrød, som tydeligvis var taget ud af køleskabet kort tid inden servering – det har jeg aldrig brudt mig om.
Underholdning: 4 ud af 6 point
Når der på denne ‘konto’ mangler ikke blot et men to point, er det fordi at den ellers ganske glimrende arrangør af vores julefrokostarrangement, ikke rigtig havde sat sig ind i, hvilken type virksomhed vi er. Det er sikkert svært at finde gode acts eller DJ’s som har tid i den travle julefrokostperiode, men vi blev i hvert fald spist af med en meget lidt rutineret DJ, der hverken formåede at spille noget som helst vi kunne lide at danse til, eller tage imod ønsker fra dansegulvet. Heldigvis var han blot et sidekick – en slags opvarmning – til en vistnok lidt mere kendt DJ, som gjorde det rigtig godt og fodrede os med det top20-hits, sådan en fest bare skal bero sig på.
Stemning: 6 ud af 6 point
Hold op hvor var den julefrokost egentlig bare fantastisk. Når jeg ser tilbage på aftenen, ramte vi en stemning – os ansatte imellem – som jeg rent faktisk tror, vil have indflydelse på vores fremtidige arbejde og ikke mindst samarbejde og sammenhold. Nu kender vi lidt til hinandens svagheder og særheder, og det er faktisk enormt dejligt, når vi ellers ikke rigtig får talt om andet end indkøbsordrer, fakturaer og den slags arbejdsrelaterede sager.
Jeg siger mange tak til alle indbudte og ‘indblandede’ for en fantastisk julefrokost. Ses vi til næste år?! Vi håber på at eventbureau Grunk Event endnu engang vil hjælpe os der!