God mad på spansk restaurant i København

dreamstime_s_66134966

Jeg var på spansk restaurant i København forleden med min mor og søster. Det var en utrolig lækker madoplevelse, og jeg skal helt sikkert forbi igen snart og nyde noget lækker tapas med en ven eller veninde over et glas god rødvin eller hvidvin. Restauranten hedder El Meson og ligger centralt i København.

Det var på initativ fra min mor, at vi tog til restauranten, hun følte nemlig, at det var lang tid siden, at vi alle sammen havde lavet noget hyggeligt og afslappet sammen som en familie. De seneste par gange, vi har ses, har det nemlig været til større familieforsamlinger, hvor vi ikke rigtig har kunnet catche op. Jeg satte derfor en hel aften af til at være sammen med dem. Min far kunne desværre ikke komme, da han skulle arbejde over, hvilket ikke gjorde så meget, da det så rigtig blev pigehygge.

El Meson er et hyggeligt rigtigt autentisk sted, hvor man virkelig får en fornemmelse af at være i udlandet. Indretningen er helt i top med levende lys, træborde og stenvægge. Tjenerne var høflige og søde, og maden var helt i top. Jeg har længe ledt efter en lille spansk restaurant i København, som er hyggelig, autentisk, og hvor maden er til at betale for.

Min søster og mor var også ellevilde, og de har allerede planlagt, at de vil derhen snart igen. Jeg har dog aftalt med mig selv, at jeg vil have en ven med næste gang, da jeg godt kunne tænke mig at få lidt flere glas vin end ét, og det er min mor, trods min alder, ikke særlig glad for. Hun tager allerhøjest et glas vin til maden. Bagefter hedder den vand eller cola.

Derudover ligge restauranten også så centralt, at man ligeså godt kan tage en drinkstur ud i byen bagefter.

Hold jer opdaterede. Vi skrives snart!dreamstime_s_66134966

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *